Mit nye drivhus

Mit nye drivhus
Mit private paradis

onsdag den 28. december 2011

Julegaver

Sikke en dejlig jul. Ikke nok med at jeg fik "Hemmelige Haver" og samtidig havde fået Geoff Hamilton serien fra BBC, så havde min planteprinsesse også tænkt på mig. Dette flotte eksemplar af Wisteria Floribunda "Capitain Fuji" stod og gemte sig i min mors have, da vi ankom til juleaften. Den er slynget op af et stativ og derefter har den fået lov at slynge sig rundt i toppen. Med tiden vil den blive som en hel paraply. Da vi ankom fik jeg det sødeste kort - med blomstermotiv, naturligvis - og så skulle jeg ellers på jagt i haven. Jeg tabte nær både næse og mund da jeg fandt den. Jeg har godt nok stået og klappet den mange gange på hendes planteskole :o)Så nu skal der graves igen :o) Vi må hellere se at komme i jorden med den, så den kan blive klar til foråret. Jeg forestiller mig at den skal danne center i sit eget runde bed med stauder omkring "poterne". Hvad siger i?

lørdag den 24. december 2011

Glædelig Jul

Så er der her...juleaften, eller....altså klokken er lige nu 00.42, så nat er det jo og om 17 timer skal julemaden indtages. Jeg skal lige nå at sove først. Og så skal jeg i haven, når jeg vågner :o) For "julemanden" kom forbi forleden med disse to flotte opstammede mørkerøde magnolia, som min planteprinsesse mente stod bedre i jorden herhjemme hos mig, end oppe hos hende på planteskolen. Så i dag var jeg nødt til lige at gøre klar til et nyt bed. Der røg så endnu en bid af græsset. I morgen ( i dag) skal manden og jeg ud og grave. Dejligt :o)) Tænk at kunne gå ud og lave havearbejde juleaften. Det bliver ikke mere perfekt. Da jeg alligevel var ude fik jeg bekræftet det jeg havde set fra spisebordet. Nogle af alle mine løg titter op over jordoverfladen med fine små spirer. Så mig ud på alle fire med kameraet, så de kan komme på bloggen, de små spirer. Det er den dejligste julegave....og så at jeg kan få lov at lave endnu et bed. Endnu flere planter i haven. Nam nam, siger jeg bare.


Glædelig jul til jer alle derude :o))

onsdag den 21. december 2011

Skovbed i hvidt


I foråret var det tid til at anlægge et hvidt bed. Udover det lilla, med gule og orange toner, havde jeg også planlagt et andet bed, i udkanten af min store rødbøg. Det er det eneste store træ vi har i vores have og under det er der den skønneste flimrende skygge. Men der manglede noget, for at det kunne blive til en lille hule. Jeg havde sammensat et udvalg af planter, som jeg skulle bruge. Pulmonaria "Sissinghurst white", Hvid violfrøstjerne, Kærmindesøster "Jack Frost" og flere andre. Således rustet drog jeg afsted til det største havecenter her i nærheden, blot for at lure lidt på sagerne. Der stod jeg så, bevæbnet med min fine seddel. Hvad kunne jeg finde?? Intet. Ikke en eneste plante af dem jeg skulle bruge. Jo, de havde da lungeurt, men ikke lige den slags. De havde også kærmindesøster.....men ikke lige den slags.....og sådan fortsatte det hele vejen gennem min liste. Jeg ved godt at jeg er oprigtig interesseret i planter og at rigtig mange andre syntes at lungeurt er lungeurt. Det forklarer også den store mængde biler som er der i weekenden. De fleste er ikke lige så passionerede som jeg er. Da jeg gik derfra kørte jeg direkte op til min planteprinsesse, som har den skønneste lille planteskole. Hun havde noget af det jeg skulle bruge og det hun ikke havde hjemme, fik jeg indenfor få dage fra hendes staudegartner. Fantastisk. Hun har nu også altid sat en ære i ikke alene at have mainstream, men også sørge for hendes mere kræsne kunder. Jeg ville ønske at flere fik øjnene op for hendes slags og de små staudegartnerier rundt omkring, for det er der alt guldet ligger. Ikke i de store plantesupermarkeder....for det er jo hvad de er....med kæmpe potter af "ready-to-use" stauder. Jeg tror simpelthen at familien Danmark har set for mange hokus-programmer, når de slæber alle de store potter hjem. Det gælder jo ikke om at få en have på fem minutter, men at plante noget og se det udvikle sig. Netop de små steder finder man de mest guddommelige varianter af stauder og ikke bare allemandseje. Det er netop derfra man glad hjemfører en lille potte med en helt speciel staude, som hjemme i bedet vokser sig stor og stærk til ens dybe forundring. Et sandt mirakel. Jeg gad godt at flere handlede hos de små, så de kunne trives og blive bevaret. Hvis vi kun har de store dør mangfoldigheden i haven og så er lungeurt......bare lungeurt..... Hvad syntes i?

Fra jord....til superlækkert bed

Sidste vinter var der jo rigelig tid til armchair gardening. Så jeg besluttede mig for at et lidt kedeligt sted i vores have trængte til en total make-over. Så frem med alle bøgerne og så skulle der ellers tegnes. Jeg ville have roser - min mand ville have farven orange - så kompromiset blev seks Pat Austin roser og tre Golden celebration (ja, de er gule, men det passer fint ind) Stauderne skulle primært være i lilla farver, med enkelte gule rundt omkring. Jeg havde jo foretaget en del forarbejde, så da foråret kom var jeg klar til at plante. Via Caroline Mathildestiens hjemmeside fandt jeg frem til Kirstens Stauder nede ved Holme Olstrup, som havde ophørsudsalg. Det var det skønneste sted med pragtfulde planter til veritabelt ingen penge. Kirsten ville gå på pension, så derfor skulle der sælges ud. Det blev i samme forbindelse også til et besøg hos Tidens Stauder, for Heuchera "Lime Marmalade" var ikke til at støve op her hvor jeg bor. Og den SKULLE jeg bare bruge. Hele vejen hjem i bilen sad jeg noget så fornøjet med mine mange stauder i bagagerummet, stablet i de mest fantastiske sorte kasser som jeg nu bruger til at opbevare potter i. Der var simpelthen stauder i industrielle mængder i det bagagerum. Vel hjemme blev bedene plantet til. Som i kan se af billederne synede det af ingenting da jeg var færdig. Men i løbet af sæsonen.....kors i hytten, der skete ting og sager. Jeg har ikke købt store planter. Roserne var barrodsroser og alle stauderne kom i 9 cm. potter. Men i løbet af de få måneder boomede det hele. Nu glæder jeg mig rigtig meget til foråret.


mandag den 19. december 2011

Tilbage i tiden

For seks år siden - nærmest på dato, købte min mand og jeg vores hus. Egentlig tror jeg ikke jeg tænkte så meget andet end at det var dejlig med en større have. Mægleren bedyrede, at der havde været havearkitekt på, så vi skulle bare vente til foråret så skulle denne her fuldkommen fantastiske, engelsk inspirerede have nok vise sig. Så vi ventede og da foråret kom stod vi og kiggede på alt det flotte.....ukrudt! Væk var drømmen om engelsk cottage stil. Så der var ikke andet for end at vi måtte tage fat. Jeg ved ikke hvor vi fik energien fra og jeg skal være helt ærlig og indrømme, at jeg til tider syntes det var ubarmhjertigt arbejde. Men et eller andet sted i processen med haven vågnede haveinteressen for alvor. Og den har været der lige siden. Kronen på værket indtil videre er vores drivhus, som min mand byggede til mig i sommers. Han gravede selv ud med håndkraft og støbte en sokkel i frostfri dybde. Herefter byggede han drivhuset og lagde gulvet, som der er en lille historie til, men den må i få en anden gang. Jeg er helt vild med det. Vi startede ud med tomat, agurk, peberfrugter og chili. Man skal jo starte et sted. Agurken kollapsede i løbet af sæsonen - jeg gætter på meldug, men alt det andet stod fint. Sikke en fornøjelse af hente tomater og snackpeber af egen avl.

søndag den 18. december 2011

Vinterstemning ved indgangen


Min helt egen plantepige har simpelthen de skønneste ting. Jo altså, min helt egen er hun ikke, for hun har en superdejlig planteskole ikke så langt fra mig. Forleden fik jeg denne guddommelige dobbelblomstrende påskeklokke med hjem. Den var slet ikke til at stå for. En absolut musthave. Nu pryder den ved indgangsdøren.

Så er jeg på....

Eller .....hmmm, første gang i blogland. Jeg har altid holdt mig i baggrunden, men i dag faldt jeg over en debat på en af alle de blogs jeg følger. En debat som tændte en ild i mig. En debat om haver - naturligvis - men også om staudeplanteskoler der lukker og trængte kår. Det fik mig op af stolen....og ind i blogland. For det nytter jo ikke noget at krybe rundt og skjule sig bag anonymiteten. Jeg er nødt til at melde mig ind i blog-land og sprede noget af det, som jeg ligger inde med. Så her er jeg og jeg håber det jeg skriver kan have interesse, ligesom det i alle sammen skriver har haft meget stor interesse for mig.